Christian Yde Frostholm: Virvaret – en slags orkester (1986)
 
"hun bruger garn og farver
væver små stykker
rød himmel
 
giver dem allesammen væk
 
aldrig om hun nogensinde
har tænkt på at beholde andet end
 
fornemmelsen af garn og farver
der vokser sammen til
tøj"

 Christian Yde Frostholm: Virvaret – en slags orkester.
Borgen, 1986.
(p. 34)
B. Yggersen: Grabberne væk fra Byggeren (1980)
 
""Øv, hvor er de sure", siger en af de andre. "Det er et held, at alle voksne ikke er sådan … Av, prøv at se, manden har et klistermærke lige midt i røven."
– "Det har Kirsten lige klasket på. Hun er fandme modig", hvisker Henrik.
– "Hvad skal vi egentlig gøre, hvis bulldozerne kommer?", spørger Kirsten.
– "Vi samler alle børnene. Vi kravler op på bulldozerne, så tør de ikke køre", jubler Henrik.
– "Det får vi aldrig lov til af de voksne", siger Kirsten. "Det er al for farligt."
– "Så tager vi sgu' sav, søm og hammer med op på Pelle Jarmers kontor på Rådhuset. Mens han lige er ude på lokummet for at tisse, så lister vi ind på kontoret. Vi saver alle møblerne i stykker og begynder at lave en byggelegeplads midt i kontoret. Så kan han se, dere er brug for Byggeren", foreslår Henrik.
– "Orv, han bliver garanteret edder-rasende og saver i os", svarer Karin."

 B. Yggersen: Grabberne væk fra Byggeren.
Røde Hane, 1980.
(pp. 28-30)
C. Ylrech: Københavns Mysterier eller Prinsessen fra Grønnegade (1913)
 
"Friis saa sørgmodig paa hende. ["]Har de ingen Moder?"
"Min Moder er ikke, hvor jeg er; men hun har lovet at komme, naar jeg en Gang kommer i Nød, og det tror jeg ogsaa sikkert og bestemt, hun gør." De brast begge i Graad.
Langt om længe udbrød Friis, idet han trykkede hendes Haand fastere end før: "De kan tro, det var et helligt varsel. Gud vil hjælpe Dem, til at finde Deres Moder."
"Det tror jeg ogsaa fast og bestemt, ellers havde jeg fortvivlet for længe siden. Naar Gud er god, forstøder han mig heller ikke, det er kun en Prøve, han sætter mig paa; men jeg vil kæmpe til det sidste, kæmpe, til han ser, jeg ikke kan hjælpe mig selv mere."

 C. Ylrech: Københavns Mysterier eller Prinsessen fra Grønnegade.
Frederiksberg Bibliotheks Forlag, 1913.
(pp. 71-72)
Xerxes Ypperstedt: Den foragtede Kærlighed (1935)
 
"Hamlet saa paa den lange Overkrop, der laa støttet fremad paa Laarene; Bukserne blev i denne Stilling trukket stærkt tilbage saa det meste af Benene var nøgne, Armene var ogsaa bare, for Ærmerne var smøget op over Albuerne. Hjertet stod næsten stille i Hamlet. At Preben var saa smuk, havde han ikke troet, det var endnu mere, end man kunde ane, naar han gik i Skoletøjet med de lange Bukser og Ærmer."

 Xerxes Ypperstedt: Den foragtede Kærlighed.
Funkis Forlag, 1935.
(p. 181)
St. Yrke: Forløsning – fødsel med eller mod naturen (1982)
 
"Moderkagen skal ud. Det går nemt, og den er hel og fin. Jeg er lidt skuffet over synet af den. Jeg havde hørt at den skulle være så smuk. Det synes jeg ikke.
Jeg er revnet en smule og skal sys lidt. Jeg har ikke lyst og stritter imod. "Hold nu op, jeg er træt og har heller ikke lyst til det her" siger Susanne. Hvor jeg syntes det var fint af hende at sige det på den måde. Så frit og så ærligt. Ok, jeg tager mig sammen og slapper helt af. Nu havde vi lige haft sådan en vidunderlig oplevelse sammen, så manglede det bare, at jeg skulle begynde at skabe mig over sådan en bagatel, som det jo i virkeligheden er. Da det er overstået, giver Susanne mig et knus. Hvor er hun bare skøn…"

 St. Yrke: Forløsning – fødsel med eller mod naturen.
Eget Forlag, 1982.
(p. 65)
X ← Forrige side Op ↑ Næste side → Z