"Køer og Heste og Faar paa Græs
henover brede Agre,
aabne Lader for fulde Læs,
Sejl, som stryger om Klint og Næs,
Byger, som gaar og kommer –
det er den danske Sommer.
Pigernes Latter og lyse Haar,
Leg, som faar aldrig Ende,
Øjnene blaa som Vand i Vaar –
mildt om et evigt Danmark spaar,
Sol over grønne Sletter,
Lykke og lyse Nætter."
Thøger Larsen: Slægternes Træ.
Gyldendalske Boghandel, 1914.
('Den danske Sommer', p. 10)
Anne Linnet: Glimt. Blandede billeder & sange (1983)
"jeg har lyst til at sætte mig ved mit flygel
og tænke på dig
hvis jeg ku spille dig frem i døren
så ku vi få en rar snak
jeg sku nok la vær at sige det til nogen
underligt at snakke om
hvilken sten der skal på dit gravsted
der skal også være en bænk
så kan vi slå os ned i fred og ro
fyre en fed og spille lidt guitar."
Anne Linnet: Glimt. Blandede billeder & sange.
Tiderne Skifter, 1983.
('Dit gravsted', p. 61)
Axel Linvald, Mouritz Mackeprang & Aage Friis (red.): Det Danske Folks Historie (1927-29)
"Men foruden i Pressen, der fra nu af er en vigtig Del af Litteraturen, fik Aandslivet baade i og uden for København i disse Aar et nyt Udtryk i det levende Ord ved folkelige Forsamlinger. Navnkundigst er Folkemødet paa Skamlingsbanken i Sommeren 1844.
Forud var gaaet de Fester, som Blicher (siden 1839) havde indbudt til paa Himmelbjerget i Sammenhæng med, hvad han ellers i disse Aar virkede i Pressen for Oplivelsen af Almensansen i Danmark, – han bruger dette Ord fra det attende Aarhundrede, som Grundtvig ombytter med det romantiske Udtryk Folkeaanden. Det lykkedes ham dog ikke at forene de to meget forskellige Forbilleder, han havde for disse Fester, nemlig Bøndernes Pinsefest i Avnsbjerg Hestehave og de olympiske Lege i Oldtidens Grækenland, han var næsten ene om Underholdningen med Taler og Sange, og selv i de sidste traf han først Tonen i den 'jyske provinsialsang' (Jyden han æ stærk aa sej), som han i sit sidste Leveaar skrev for en paatænkt Folkefest paa Hohøj ved Mariager."
Axel Linvald, Mouritz Mackeprang & Aage Friis (red.): Det Danske Folks Historie, I-VIII.
Chr. Erichsens Forlag, 1927-1929.
(Bd. VI, pp. 558-59)
Hans Lützhöft: Nogle Ord til Formaning og Opbyggelse (1893)
"Mange af dem, som kalde sig Fritænkere, har kun tænkt lidt over sig selv og den Verden, de leve i, og de kan heller ikke svare paa ret mange Spørgsmaal. Vil man spørge dem: "Hvordan er Verden og alting bleven skabt?" Saa veed de intet at svare. Ville de sige: "Det er bleven til af sig selv", saa spørge vi: "Har du nogensinde set nogen Ting blive til af sig selv?" Men kan nutildags end ikke det allermindste blive til af sig selv, hvordan skulde saa tidligere alting kunne blive til af sig selv."
Hans Lützhöft: Nogle Ord til Formaning og Opbyggelse.
Thieles Bogtrykkeri, 1893.
(p. 3)
Knud Ejler Løgstrup: Kunst og Erkendelse (1973)
"Så langt fra hinanden filosofi og lyrik også er, er der alligevel næppe nogen kunstart, som filosofien er mere beslægtet med end lyrikken. I en abstrakt meta-indsigt taler filosofien om væren, konkret taler lyrikken ud af væren, men temaet er det samme, væren. Som man filosofisk taler om en værens-tænkning, kan man kalde Brandts lyrik en værens-digtning, men med den eminente forskel, at Brandt sanser sig til væren. Væren er det abstrakteste ord vort sprog byder på, men om det som ordet står for taler digtet på den stik modsatte måde, med det enkleste, særligste, flygtigste der er til, skyggen fra en strejfende sky, regn der strinter over en ledlåge, birkegrenenes rejsning og myge bøjning mod vinterhimlen."
Knud Ejler Løgstrup: Kunst og Erkendelse. Gyldendal, 1976. (pp. 98-99)
