Adam Oehlenschläger: Digte 1803 (1802)
 
"Du sneehvide Olding du smelter mit Bryst,
saa ganske stemt for din Qvad!
Det bæver af Kierligheds Lyst.
Om min Elskede Hjierte jeg bad.
Hun skriver mig til, see her:
"Min Ludvig! jeg har dig evig Kier."
O syng til Strengenes Lyd
en Sang om Kierligheds Fryd!"
 
Og Gubben sang og en sagte Ild
i hans blege Kinder opjog.
Han minded sin Ungdoms Lyst og vid
henreven han Harpen slog.
Og Ynglingen kasted en Pung
i hans Skiöd, af rödeste Guld saa tung.
Hans brændende Taare randt.
Han kyssed den Gamle og svandt.
 
Forbauset stirrede Oldingen hen,
og kaldte med skievende Röst;
men Ynglingen saae han aldrig igien,
han ilte med svulmende Bryst!
Da greb med prophetisk Aand
i Harpen den Gamle, med kraftig Haand.
Begeistret han jublende sang,
ved Strengens dæmpede Klang:
 
Endnu er Kierlighed til paa Jord
med det övrige ikke den svandt.
Jeg haaber, jeg haaber, min Troe er stor,
den Tid skal komme tilbage, som randt!
Ja Kierligkeds Gnist saa mild
skal tænde Oldtidens Guddomsild.
Af det kolde, natlige Hav
skal Solen staae frem af sin Grav!"

 Adam Oehlenschläger: Digte 1803.
Gyldendal, 2002.
('Harpespilleren ved Posthuset', pp. 124-26)
G.A. Olsen: Tvangfri Hefter om gennemført Kristendom (1911)
 
"Et sundt Legeme er et stort Gode. Skal man tro Verden er Sundheden jo endog det bedste, vi har, og Spørgsmaal angaaende Sundhed og Velbefindende hører med til almindelig Høflighed. Bedre synes man ikke, at man kan ønske sine Venner, end at de være raske, og vil man gøre Ære af en, saa drikker man på hans Sundhed. Det er underligt, at der ikke er flere, der lever for Sundheden, end der er. Det maa vel være, fordi man finder det kedeligt og har mere lyst til at tære lidt på dette Klenodie en gang imellem."

G.A. Olsen: Tvangfri Hefter om gennemført Kristendom.
J. Frimodts Boghandel, 1911.
(p. 41)
Ole Olsen: Speedway er mit liv (1973)
 
"Og jeg huskede en oplevelse på overfarten på Gøteborg. Jeg lå i min kahyt og læste, men havde vanskeligt ved at koncentrere mig om cowboy-bogen. Da var det, jeg over skibets højttaleranlæg hørte en stemme sige: Når nu Ole træder frem under præsentationen på Ullevi Stadion, så må I ikke sige noget lige i det øjeblik, han går frem og bliver præsenteret, for da lyder nemlig en fanfare. Men når den har lydt, så råber I alt hvad I kan: Ole, Ole, kør nu frem, vis du er den bedste mand."

 Ole Olsen: Speedway er mit liv.
Flints Forlag, 1974.
(p. 13)
Ib Ostenfeld: Et umuligt Menneskes Dagbog (1946)
 
"17. December. Min ydre Tilværelse er næsten ophørt. Bundet til min Seng lader jeg Vejret skøtte sig selv; min gamle Interesse for at følge Vejrligets Variationer, i det hele taget Interessen for at gøre Iagttagelser, som jeg ellers Livet igennem har styrket min Sjælssundhed ved, er blevet sløvet. Forbindelsen med Yderverdenen sker mere ved Følelsen end gennem Øje og Øre. Jeg er som en Fisker, der i den første Nattetime staar alene i Kutterens Styrehus, i Færd med at tøffe ud paa det sorte, aabne Hav. Himlens og Havets Farver er visket ud af Mørket, der umærkeligt hyller den ensomme Skude i sine Draperier. Men inde i Huset brænder Lyset over Kompasbordet, og hvad Skipperen ikke kan iagttage gennem Vinduet, aflæser han, i Skæret af sin Lygte, paa sine Instrumenter. Dem sætter han sin Lid til, og bakkende paa sin Snade lader han, uanfægtet af det fraadende og sugende Mørke, Skuden sætte Kurs stik udover. Saaledes har ogsaa jeg mit indre Lys brændende over Maaleredskaberne, mens Mørket sænker sig bybere og dybere omkring mig. Jeg har en Vished i mig om noget, der ikke er af denne Verden, og som følger mig og leder mig ogsaa i denne første Nattetime."

 Ib Ostenfeld: Et umuligt Menneskes Dagbog.
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1946.
(pp. 122-123)
Estrid Ott: Nisseriget (1917)
 
"De kom ned i en stor Sal. Lysene skar Niels i Øjnene, – saa mange var der, – og sikken en Summen, det var som at være i en Bikube. Fra den øverste Ende af Salen til den enderste stod Kontorpulte. Ned fra Loftet gik Metalrør, et hen til hver Pult – det saa højst mystisk ud.
"Hvad skal de Rør bruges til?" spurgte Niels.
"Se selv," svarede Per.
Nu lagde Niels mærke til, at hele den ene Væg var besat med Glasplader med Tal. Der tændtes Lys ved Tallet 1001, og en af Kontoristerne slog op i en Protokol, satte Metalrøret for Øjet og kiggede ivrigt ind i det; saa rystede han mismodigt paa Hovedet og skrev noget ned paa en Seddel, som han giv til en lille Nisse, der gik rundt og samlede den slags Sedler. Det hele forekom Niels meget spændende, men ogsaa meget mærkeligt, og han bad Per forklare sig det.
"Her føres Regnskab med alle danske Børn," sagde Per, "hvert Barn har sit Nummer; naar et Barn er særlig artigt eller uartigt, tændes Lys ved dets Nummer. Nisserne kan saa i deres Protokoller se, hvem det er. Ved at kigge gennem Røret kan man se alt, hvad Barnet foretager sig. Hver Nisse har 1000 Numre at kontrollere."

 Estrid Ott: Nisseriget.
Gyldendalske Boghandel, 1917.
(p. 28)
N ← Forrige side Op ↑ Næste side → P